Standpladser

Vorupør
Standpladser på Vorupør Campingplads
Standpladser på Vorupør Camping

Uanset om du rejser med campingvogn, autocamper eller telt, tilbyder vi standpladser i forskellige størrelser, så du kan finde det område, der passer perfekt til dit behov. På Vorupør Camping får du en natur- og bynær ferie. Fra campingpladsen er der direkte adgang til Vesterhavet og til landingspladsen og molen er der en kort gåtur på kun 800 meter.  

Du kan vælge mellem almindelige standpladser, plateaupladser og standpladser med udsigt over Vesterhavet. Alle vores standpladser er med mulighed for strømtilslutning, og de ligger i kort afstand til servicebygningen, hvor du finder alt fra toilet- og badefaciliteter til køkkenområde og vaskemuligheder. Det er vores ambition at gøre det så komfortabelt som muligt for dig at have en uforglemmelig ferie i Vorupør.

Over 105 standpladser

Vorupør Campingplads råder over 105 standpladser. Pladserne er alle af en god størrelse, men nogle større end andre.

Hver enkelt plads har sine egne fordele, hvad enten om det er størrelsen på pladsen, placeringen tæt på legepladsen og servicebygningen eller placeringen på en udsigtsplads med udsigt over det skønne Vesterhav og klitlandskabet.

Enkelte pladser på campingpladsen er begrænset til autocampere.

Hos Vorupør Camping får du en ideel base for at udforske områdets seværdigheder. Du har Nationalpark Thy lige i baghaven og det fascinerende Vesterhav som nabo. Her kan du snøre vandrestøvlerne og drage ud i det bølgede klitlandskab, eller du kan køre en tur langs kysten for at opleve de lokale fiskerlejer og den særlige vestjyske kultur. Byen Vorupør byder på butikker, caféer og restauranter, hvor du kan smage alt fra friskfanget fisk til klassiske isvafler.

Så uanset om du leder efter ro og afslapning, eller om du søger spændende udflugter og aktiviteter, kan en standplads på Vorupør Camping danne rammen om den perfekte ferie. Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores skønne campingplads i hjertet af Nationalpark Thy.